Vi rejste til Grønland i 1964 og fandt et land så storslået og
spændende, at vi blev der i 27 år!
De første 2 år tilbragte vi i Akunaq i Diskobugten i Nordgrønland som
de første danske lærere på stedet. Akunaq er en lille bygd med blot 200 indbyggere, men
til gengæld 400 slædehunde. De følgende 3 år boede vi i Alluitsup Paa (Sydprøven) i
Sydgrønland. Sydprøven er betydelig større end Akunaq, og tilværelsen der var ganske
anderledes. Der var andre danskere, fiske/rejefabrik, elektricitet og lazaret. Også i
Sydprøven fik vi en spændende hverdag med mange gode oplevelser.
Den største del af vor grønlandske tilværelse tilbragte vi dog i
Qaqortoq (Julianehåb), som vi først forlod i 1991. Qaqortoq er Sydgrønlands centrum for
undervisning, forsyning, trafik og sundhedsvæsen . Walther var her kostinspektør, dvs.
leder af skolens kostafdeling, og begge var vi ved siden af arbejdet engageret i socialt
arbejde.
Foredraget fortæller om vore oplevelser og indtryk samt
samfundsudviklingen i Grønland gennem de mange år.
1½ times foredrag ledsaget af et smukt lysbilledshow.
<= Ønsker du at
læse om andre foredrag, så klik på en titel i søjlen til venstre!
Tilbage til forsiden |


"At rejse er at leve!"
Kontakt os:
Jette og Walther J. Christensen, Kirkebakkegårdsvej 64, 3540 LYNGE
Telefon 48 18 81 60 eller på mail walther.jette@mail.dk
|