3 foredrag om øriget.
1. Fra BALI til KOMODO
På de små Sundaøer, fra Bali til Komodo, findes både
"turistparadiset" og naturoplevelserne. Fra luksushoteller til de uhyggelige
komodovaraner. Øerne har hver deres særprægede kultur, som skyldes, at de er befolket
med hver sin specielle befolkningsgruppe. Bali er øen med de mange templer, danse og
kulturoplevelser i en klasse helt for sig. Lombok og Sumbawa er endnu ret uberørte af
turister og er derfor nok så oprindelige i deres kulturer. I ørækken findes flere
aktive vulkaner, og på Komodo møder vi komodovaranen i al dens gru. En rejse til
Sundaøerne er en rejse for livet.
2. SULAWESI
Den 2000 km lange blæksprutteformede ø er
en af de mere isolere indonesiske øer. Dens befolkning består af mange etnisk
forskellige grupper, hver med sine skikke og religion. Hos det kristne Toraja-folk er
begravelsen den største fest i ens "liv", men til denne er knyttet blodige,
hedenske ritualer med bl.a. ofring af bøfler. Vi vandrer i øens indre, som er meget
vanskeligt at berejse, da denne del af øen er meget bjergrig med tæt regnskov. Men
der findes også frodige områder, hvor dyrkning af krydderier og ris har gjort øen til
en vigtig brik i Indonesiens økonomi. Langs kysten af Sulawesi finder vi nogle af verdens
smukkeste koralrev med en mangfoldighed af maritim livsudfoldense. Snorklernes og
dykkernes eldorado.
3. Fra Himmel til Hav i
INDONESIEN
Indonesien kunne være det tabte Paradis.
En række forskellige kulturer lever her i et kæmpe ørige i pagt med en natur, der
rummer aktive vulkaner, frugtbart agerland, frodige regnskove og forunderlige koralrev. Et
kæmperige med problemer - og med unikke oplevelser for den rejsende. Dette foredrag er en
sammenfatning af de to ovenstående, nr 1 og 2.
1½ times foredrag ledsaget af et smukt lysbilledshow.
Tilbage
til forsiden
<= Ønsker du at
læse om andre foredrag, så klik på en titel i søjlen til venstre!
|


"At rejse er at leve!"
Kontakt os:
Jette og Walther J. Christensen, Kirkebakkegårdsvej 64, 3540 LYNGE
Telefon 48 18 81 60 eller på mail walther.jette@mail.dk
|